Cookie information

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage - Læs mere

Indtast din søgning
 
Fri fragt over 499 DKK

Hvad sker der egentlig med huden når vi ældes?

Vitaliserende Serie fra Badeanstalten
Af: Iben Park Holm

I takt med at vi bliver ældre bliver huden mere tynd, rynket, sart og tør. Huden bliver dårligere til at forsyne sig selv med fugt og fedt, og strukturændringer i huden gør at den kommer til at føles mindre fast. Mange vil bemærke de første små synlige forandringer i starten af 30’erne, men hvor hurtigt og hvor omfattende  er meget individuelt og afhængigt af genetik og livsstil.​


Huden består af 3 forskellige lag.

Overhuden er kroppens yderste barriere mod påvirkninger fra omgivelserne. Det er en slid og vandafvisende barriere, der beskytter de nederste hudlag mod udtørring. I overhuden dannes der konstant nye hudceller, og overhuden består da også hovedsageligt at hudceller, der er bundet sammen af fedtstoffer. Med tiden sænkes hastigheden på celledannelse, hvilket betyder at overhuden bliver dårlige til at holde på fugten, og huden kommer derfor til at føles tyndere og mere tør.


I overhuden findes også pigmentceller der producerer det brune farvestof melanin. De er ansvarlige for de brune pigmentpletter / leverpletter som nogle også får med alderen. De kommer typisk på synlige steder hvor huden har været udsat for UV-stråler uden solbeskyttelse.


Læderhuden er det mellemste lag, her dannes bindevævsfibrene kollagen og elastin, der styrker huden og hjælper med at holde den elastisk. Allerede midt i tyverne falder hudens produktion af kollagen og elastin og huden begynder at føles mindre fast og spændstig. UV-stråler nedbryder også kollagen og elastin og man kan derfor accelererer hudens ældning ved at opholde sig i solen uden solbeskyttelse.

Læderhuden indeholder også sanseorganer og blodkar der forsyner både læderhud og overhud samt hår, sved- og talgkirtler. Talgkirtlerne producerer sebum, en olieret substans der bl.a. hjælper huden med at holde på fugten og styrker hudens barrierefunktion. Med alderen vil hudens sebumproduktion falde og medvirke til at huden vil føles mere tør og skrøbelig.

Underhuden er det nederste lag. Det består primært af fedtceller. Underhuden er et varmeisolerende lag. Det er kroppens energidepot, der også har en  stødabsorberende funktion. Med alderen vil fedtindholdet i underhuden også falde, hvilket ydermere vil få huden til at miste sin fasthed.

Hudpleje til moden hud

Rynker er en naturlig del af hudens aldringsproces, men med en sund livsstil, en god respekt for solens stråler og hudplejeprodukter designet til moden hud kan man gøre meget for at forlænge hudens fasthed og vitalitet. Se mere om vores produktserie til moden hud her:

Vitaliserende Serum
Vitaliserende Ansigtsolie
Vitaliserende Ansigtscreme