Cookie information

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage - Læs mere

Indtast din søgning
 
Fri fragt over 499 DKK
 
 
 

 Vinterbadning

"Har du nogensinde mødt en sur vinterbader?"

Mit navn er Jan Park Holm og til dagligt arbejder jeg som administrerende direktør for Badeanstalten.

Sidste år i november begyndte jeg, at gå til vinterbadning. Min begejstring over vinterbadning og vinterbadningskulturen blev inspirationskilde til en række nye produkter, der leger med de spændende kontraster imellem det kolde/varme, det hvide/sorte og det opkvikkende/afslappende.

Blandt sæsonens spændende ingredienser er der kølende mentholkrystaller og aktivt kul, der har været opvarmet til 700 - 900 grader celsius og via sin mikroporøse struktur virker rensende.
 








Fjordanstalten i Nørresundby. Her holdt også vinterbaderklubben Pingvinen til, indtil d. 9 september 1959 hvor kredslæge Simonsen nedlagde badeforbud pga. forurening i Limfjorden.

Den flotte mand med det stribede håndklæde hedder Ejnar Frendrup. Han er far til Ella der arbejder på Badeanstalten. Ejnar var medlem af vinterbaderklubben Pingvinen og gav os lov til at låne disse fantastiske billeder.

Lidt gymnastik til at få gang i blodomløbet.

Hullet i isen udvides.

Brrrrr, vandet er pivkoldt men fantastisk.

Velvære med traditioner

Vinterbadning er traditionel og ukompliceret velvære, som jeg bedst kan lide det.

Undersøgelser viser, at vinterbadere har færre sygedage og generelt føler sig sundere. Mødet med det iskolde vand får signalstoffer som bl.a. serotonin og dopamin til at strømme ud i krop og hjerne. Vi er afhængige af disse stoffer for at kunne føle glæde, lykke og overskud. 

Der er dog mange mening er om hvordan man vinterbader på den "rigtige" måde.

Min personlige rutine er blevet til følgende; først et obligatorisk bad, derefter 15-20min. i sauna til jeg er blevet rigtig godt varmet igennem og herefter 2-3 ture skiftesvis i Limfjorden og i sauna.

Andre vinterbadere mener at det er langt mere effektivt at starte med en tur i fjorden efterfulgt af sauna, og andre igen mener at sauna er for kyllinger og nøjes med det kolde gys.

For vinterbadere der nyder en tur i sauna kan vandene også være meget delte imellem dem der er vilde med saunagus (aromaterapi i sauna), og dem der helst er foruden. Jeg er lidt til begge dele.
 

Velvære med nærvær

En ting som jeg sætter stor pris på er den sociale del af vinterbadning.

En sauna sætter en hel speciel ramme omkring en samtale. Folk har ingen tøj på, ingen taske, ingen smykker og ingen make-up, og der er dermed meget få ting at hænge fordomme og forudindtagelser op på.

På tværs af alder, højde, job, køn, uddannelse og bmi-tal udveksles der meninger, erfaringer og viden. Alt sammen i en dejlig uforstyrret mobilfri boble. Med andre ord; Rå, ægte og nærværende menneskelig interaktion.